Addita ea sors est rebus omnibus humanis … : Rector cum senatu academico Universitatis Regiæ Havniensis L. S.
Birger Thorlacius
Bok · Latin · 1803
| Utgitt | København : J. F. Schultz, Typographiæ Regiæ Director , 1803
|
|---|---|
| Omfang | 2 bl. (4 s.)
|
| Opplysninger | SMÅSKRIFT --Arkivboks 1 -- Sub Universitatis sigillo --- Scripsit B. Thorlacius Prof. Ling. Lat Ord. --- Lærd artikkel om bl. a. Chrysostomos. Nevner greske kolonier på Sicilia, dessuten Korinth. Ciceros tale mot Verres forekommer. Inneholder navn på kandidater som har vunnet noe (palma?) året før (1802) --- Børge Riisbrigh Thorlacius (1775-1829) var en dansk filolog. Sønn av Skúli Thorlacius. Andre navneformer: Birgerius Thorlacius; Birgir Skúlason Thorlacius. Studerte teologi ved universitetet i København, ansatt ved et Kongelige Bibliotek. Embedseksamen i filologi og magister- og doktorgrad i filosofi. Etter utenlandsreiser lektor i gamle språk ved Universitetet, foreleste over bibelemner og deltok i teologisk embedseksamen. «Fremdeles blev han 1809 medlem af direktionen for det med det kongelige Bibliotek forbundne Museum og 1811 medlem af den Arnamagnæanske Kommission. 1813-14 var han Universitetets rektor. Han deltog 1814 i stiftelsen af det Danske Bibelselskab og blev snart medlem af dets styrelse. 1815 disputerede han for den teologiske doktorgrad og indtrådte samme år i den kommission, som efter kongelig befaling nedsattes til at udarbejde en ny dansk oversættelse af det nye Testamente; han havde også del i den oversættelse, kommissionen udsendte 1819. Siden 1810 havde han været medlem af Videnskabernes Selskab og af dettes ordbogskommission, hvis formand han blev i 1822; han deltog i udgivelsen af Videnskabernes Selskabs Ordbogs 3.-5. del, som udkom i årene 1820-27.» … «1826 begav han sig på ny ud på en videnskabelig rejse, til Tyskland, Italien og Frankrig, hvorfra han vendte hjem i sommeren 1828. Han døde i København 1829.» … «Som klassisk-filologisk professor skrev han en mængde afhandlinger om allehånde spørgsmål i den græske og romerske filologi og arkæologi, foruden hvad han skrev om emner af den islandske filologi og af teologien; disse skrifter fremkom især som programmer til forskellige højtideligheder ved universitetet, i det hans professorpost pålagde ham pligten som programmatarius; der fandtes blandt disse småarbejder også latinske digte og taler i anledning af forskellige kongelige personers bryllup eller dødsfald og andet. De fleste af afhandlingerne (dog ikke de islandske) er samlede i 5 bind Prolusiones et opuscula academica, som udkom 1806-22, men nogle er dog udkomne senere. Børge Riisbrigh Thorlacius, hvem islandsk sprog hidtil havde været fremmed, begyndte omkring 1805 at sysle med oldnordisk, vistnok til dels foranlediget ved ønsket om at kunne afvikle faderens forpligtelser over for Heimskringla-udgaven. Sammen med Erich Christian Werlauff overtog han også 1811 arbejdets fortsættelse, hvorefter 1813 påfulgte 4. binds afslutning med sagaerne om Sverres efterfølgere, 1818 5. bind, væsentlig indeholdende Hakon den gamles saga, og endelig 1826 et 6. bind, hvori registre m. v. Som universitetsprogrammer har han end videre 1815-22 udgivet en del historiske småfortællinger (Þættir) med tilhørende latinsk oversættelse. Thorlacius var et virksomt medlem af Kommissionen for Oldsagers Opbevaring fra dennes oprettelse 1807 og blev 1811 medlem af den Arnamagnæanske Kommission, i hvilken stilling han ved et betydeligt tilskud muliggjorde udgivelsen af Sæmundar Edda II (1818). Som medlem af Videnskabernes Selskab deltog han ivrig i tilsynet med den danske ordbog, og om hans interesse for nordisk oldkyndighed vidner afhandlinger i forskellige tidsskrifter.« Etter dansk Wikipedia 28.11.2023
|
| Emner |