med 20 forældre til børn med udviklingshandicap. Børnene var i alderen 1 til 45 år.
Nogle af forældrene kunne således fortælle om at et langt liv medderes barn, mens
andre kun lige netop havde deres barns udviklingshandicap.I forældrenes fortællinger
vist0 der sig - udover de individuelle erfaringer - nogle fælles træk og en tydelig
kronologi der omfatter:
* reaktionen på at få et handicappet barn
* chokket, sorgen og skylden - nogle kommer nemt over det, andre bærer det med sig
hele livet
* tiden der fulgte efter at forældrene havde opdaget deres barns udviklingshæmning.
Denne periode er væsentlig for forældrene praktisk, socialt og psykologisk
* det at skulle leve med et handicappet barn, der ikke frigør sig fra forældrene ligesom
andre børn
* indflydelsen på forældrenes liv, ægteskab, andre søskende, venner, fritiden, arbejdslivet,
fremtidsplaner, livssyn, muligheder for at finde andre partnere m.m.
* kontakten til og afhængigheden af det offentlige system, herunder: personalet på
bistandskontoret, hjælpemiddelscentralerne, specialinstitutioner, døgninstitutioner,
bofællesskaber og aflastningsfamilier - som er en livslang kontakt
* nye livsværdier og håbet på barnets fremtidIkke alt er med i filmen, der er redigeret
i temaer. Det almene er forsøgt fremhævet gennem de individuelle fortællinger.
Af de 20 forældre, der blev interviewet, medvirker fem
i filmen:
Det er Egil og Sonja, som er forældre til Naja på 19
år.
Naja er multihandicappet, hjerneskadet, spastisk lammet
og blind.
Inge der er mor til Alberte på 9 år. Hun fik en svær
hjerneskade på grund af meningitis, da hun var 13 måneder gammel.
Helle, der er mor til Josephine på tre år, som har Cri
du Chat-syndrom (en genetisk betinget kromosomfejl )
Heidi, der er mor til Alexander på 2 år, som også har
Cri du Chat-syndrom.